Vi skal noget sammen

Gaffa giver ⭐️⭐️⭐️⭐️ og Nordic Style Magazine skriver det er “en vidunderlig blanding af farver og temaer, der gentagne gange betager og fortryller.” Klik på billedet for at læse mere.

Otte-sange på otte sprog

Sange på dansk, tysk, islandsk, engelsk, fransk, spansk, græsk og arabisk samt en håndlavet bog i 200 nummererede eksemplarer. Per Blochs tredje musikalbum hedder Kokoro. Klik på billedet for at læse mere.

Grå musikvideo i farver

Den islandsk-danske kunstfotograf Katrín Björk har skabt en forunderlig og stemningsfuld video til Grey med dryssende flormelis, snestorm og hudløshed.
Klik her for at se videoen

Euforisk musikvideo

Elvira Friis, Baard Owe og Peerish
Storslået musikvideo der forener strip, poledance og avantgarde-pop. Videoen findes både i en censureret og en ucensureret version
Klik her for at læse og se mere

I provinsen: Banan gror ud af væg

Tirsdag den 5. april, kl. 12.46

“Jeg tror søreme, at jeg vil bruge dagen på at reseache lidt på bronzestøberuddannelsen. Jeg trænger til at lave noget med hænderne. Håndværk.
Glæder mig i øvrigt til at se taget på Skuespilhuset skifte farve, som et andet forvandlingsbolche. Det tager dog nok sin tid for den 1,25 mm tykke og 40 ton tunge kobbertagbeklædning at irre. Men hva’, jeg har god tid. Boblerne i danskvand har ikke – men jeg har.”

Smoking Mannequin


Om Stimuli.dk

Idé
Pia Maarup Carlsson og Per Bloch

Forsidefoto
Carsten Egevang

Design
Insats v. Pia Maarup Carlsson

Programmering
KMS Consult v. Kristoffer Mads

”Jeg havde helst været fri for at lave det her album”

Per Bloch valgte at flytte 4.000 kilometer væk fra det hele, da kærligheden bristede. Lykken var væk, men lyrikken tog han med sig. Det blev grundlaget for et helt nyt spoken word-album, skabt på de universelle følelser, et brud kan føre med sig

Litteratur, musik og lydkunst smelter sammen på Vi skal noget sammen og er i følge Gaffa “en virkelig smuk sag”, som de giver ⭐️⭐️⭐️⭐️ og kalder “vedkommende, tankevækkende, rørende”. Nordic Style Magazine skriver at det er “en vidunderlig blanding af farver og temaer, der gentagne gange betager og fortryller.”

Sammen med en række nationale og internationale producere og musikere har hybridkunstner Per Bloch komponeret en lydkulisse til sine ord om kærlighed, men det var ikke med hans gode vilje, at albummet blev skabt:

- Efter en lang og mørk tid i mit liv med depression, var jeg med støtte fra min kæreste ved at komme ovenpå. Hun havde bekræftet mig i, at vi skulle noget sammen. Men da hun helt uventet pludselig skiftede holdning, mødte jeg en ny smerte, som var endnu værre end den, jeg tidligere havde følt.

Personligt og universelt
Procesalbummet Vi skal noget sammen dykker ned i Per Blochs kærlighedshistorie, men selvom det tager udgangspunkt i en personlig oplevelse, er temaerne universelle. Det er en fortælling om alt det, vi normalt holder tilbage og sjældent deler med hinanden.

- Albummet tegner et realistisk billede af virkeligheden, som ofte ser helt anderledes ud, end de glansbilleder vi poster på de sociale medier. For mig har det vigtigt også at få belyst de sider af livet, der gør ondt – selvom jeg gerne var blevet sparet for smerten.

Vi skal noget sammen
Albummet indeholder 21 numre og nogle af titlerne er: Som i en drøm, Om at rive ned fra bunden, Et luksusproblem og Røget filet som slik. Albummets titel er sandt i mere end én forstand, for numrene er lavet samarbejde med en stribe producere og musikere:

Troels Abrahamsen (DK), Goodiepal (DK/FO), Siri Paulsen (GL), Hans-Ole Amossen (GL), Mai Ane Pil (DK), Anja Tietze Lahrmann / Excelsior (DK/GL), Anna Lidell (DK), Pernille Louise Sejlund (DK), India Hooi (AU/CN), Noosfære (DK), Anda Otto Schmidt / Andachan (GL), Qillannguaq Q Berthelsen (GL), Mikkel Gemzøe (DK), Jonatan Lundberg (SE) og Andy Hayleck (US).

Derudover medvirker: Sandra Sohn (harpe, DK), Charlotte Lakits (fotograf, FR), Edris Qasimi (tabla, PK), Lars Vestergaard (vibrafon, DK), Jonas Nilsson (flygel, GL) og Peter Morrison (cello, AU).

Der er tre instrumentale numre på Vi skal noget sammen og hvor albummets andre numre er lavet i samarbejde med 15 forskellige producere har Per Bloch selv produceret de tre ordløse numre. Husvild, Hald og Hamborg. De er skabt med udgangspunkt i lydoptagelser fra rejser, blandt andet tandbørstning på et hotelværelse i Hamborg, vandring i Mønsted Kalkgruber og vinden i træerne på Hald Hovedgaard.

Albummet er støttet af Kodas Kulturelle Midler og Dansk Artist Forbund.

Tags: , , ,