Hver gang jeg bevæger mig ind på Københavns Hovedbanegård, hvad end det sker med toget “nede fra” eller via en af fodgænger-entréerne, så rammes jeg af den samme kolde og tunge følelse. At dette er en hovedbanegård uden hoved-stemning eller -pondus.
Bygningen er i så ringe stand, at hverken man eller vi eller Statsbanerne, kan være det bekendt. Udvalget af steder man som rejsende kan forsyne sig, er horribelt og uindspireret. Alt i alt deprimerende og tyngende.
Og hvorfor skal det være så lavt, på det der kunne være kronen af banegårde i Danmark? Den mest befærdede station, med flest krydsninger, flest afgange og størst ekspedition af turister såvel som danske rejsende.
Hvad blev der af de ambitioner, som selv mindre stationer i det øvrige Europa, lægger for dagen? Her har man langt oftere fornemmelsen af, at der er stilet højt, ved at skabe god stemning og levende rejseforhold. Stadig hektisk, men dog i det mindste anstændige rammer at rejse fra og til.
Selve byggeriet fejler som sådan ikke noget – det er vedligeholdelsen, udviklingen og ambitionerne den er gal med. De streger og buer, som Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck tegnede og som blev indviet, som den nuværende banegård i 1911, har i dén grad potentiale. Der mangler bare en seriøs og gennemgribende make over. Og det behøver ikke være så svært eller omstændigt:
- Hovedbanens såkaldte “shoppingcenter” skal gentænkes og redefineres med et attraktivt, moderne og varieret udbud af butikker. De “mørke” og ligegyldige butikker må lukkes
- Udvalget af steder hvor de rejsende kan købe vådt og tørt skal udvides. Stederne med dårlig og ligegyldig fast food skal have konkurrence
- Rummet og passagernes brug skal samtænkes, for at optimere stemning, æstetik og oplevelse. En (arkitekt)konkurrence for bedre banegårdsmiljø bør søsættes.
En start kunne være at prøve med en ny “forpagter” af stedet? Måske folkene bag lufthavnen kunne byde ind – de har da i det mindste et løftet blik, der samtidig er professionelt og kommercielt. Eller hvad med et panel af visionære tænkere, der kunne tegne et nyt koncept for Hovedbanegården?
Der er formentlig en masse aftaler og jura der forhindrer udviklingen, men de lader ikke til at være i passagerernes favør. I al sin enkelhed ville det være så rart at kunne lægge fra kaj på hovedbanegården, med ordene fra en kendt dansk forfatter in mente: at rejse er at leve! … uden kun at tænke på sin destination.
