Original

Scenario Magazine 01:2012
Forsidehistorie af Per Bloch Andersen
“Hvor er de originale tanker?” – interview med multikunstneren Goodiepal. Om stjålent bagerbrød, musik til en fremtidig kunstig intelligens, værdien af penge og pligten til at tænke stort, når vi er født i et overflodssamfund
Klik her for at læse lederen fra magasinet på Scenarios hjemmeside

Interview: Ida Nielsen

GAFFA / december 2011
Princes danske bassist Ida Nielsen, var i Danmark i få dage, for at promovere sit andet soloalbum, inden hun skulle retur til Prince. Jeg mødte hende over to kopper te til en snak om blandt andet glæden ved musik
Klik her for at e-læse interviewet fra GAFFA

Interview: Munky fra Korn

GAFFA.TV / juni 2011
Halvanden time inden Korn gik på scenen interviewede jeg guitaristen James “Munky” Shaffer. Vores snak omhandlede bl.a. indspilningerne af “Remember Who You Are” og det kommende album
Klik her for at se interviewet på GAFFA.TV

I provinsen: Banan gror ud af væg

Seneste indlæg på bloggen

“Et lille drys kontrolleret kaos”
I Stimuli arbejder jeg med at kontrollere det kreative kaos og bruge gnisterne derfra til at udvikle arrangementer og events, der er mærkbare og som bliver husket
// Læs mere

“Vi husker med sanserne … ikke med hovedet”
Hvis arrangementer og events skal mærkes og være effektfulde, skal de være dynamiske og stimulerende
// Læs mere

“Smag og sensibiliteter”
En kritik af genrebegræber og andre minimationer
// Læs mere

Smoking Mannequin


Tirsdag den 5. april, kl. 12.46

“Jeg tror søreme, at jeg vil bruge dagen på at reseache lidt på bronzestøberuddannelsen. Jeg trænger til at lave noget med hænderne. Håndværk.
Glæder mig i øvrigt til at se taget på Skuespilhuset skifte farve, som et andet forvandlingsbolche. Det tager dog nok sin tid for den 1,25 mm tykke og 40 ton tunge kobbertagbeklædning at irre. Men hva’, jeg har god tid. Boblerne i danskvand har ikke – men jeg har.”

Ekstruderede bobler

Om Stimuli.dk

Idé
Pia Maarup Carlsson og Per Bloch Andersen

Design
Insats v. Pia Maarup Carlsson

Programmering
KMS Consult v. Kristoffer Mads

Scenario Magazine

Tilknyttet journalist

Siden efteråret 2010 har jeg været tilknyttet som skrivende på Scenario Magazine, som bliver udgivet af Instituttet For Fremtidsforskning. Magasinet udkommer på både dansk og engelsk seks gange om året og distribueres i 15 lande. I Danmark kan det blandt andet købes i Magasin, Salling, Illum, Kastrup og Billund Lufthavn samt på Hovedbanegården.

Goodiepal
Forsidehistorien i Scenario #1/2012: Interview med multikunstneren og performanceartisten Goodiepal. Manden bød på stjålent bagerbrød, lektion i mediekunst og musikhistorie, samt fortalte om pligten til at tænke vilde, store og originale tanker, når vi er født i et overflodssamfund.

Klik her for at læse den engelske leder, der lægger op til interviewet

Kristian Von Bengtson
Forsidehistorien i #3/2011 var et interview med rummanden og raketbyggeren Kristian Von Bengtson, der står bag Copenhagen Suborbitals sammen med opfinderen Peter Madsen. Artiklen hed “Han gør det bare”. Vores samtale spandt sig omkring ambitionerne om vægtløs tilstand, om flydende oxygen, bullshit-brancher, jazz på vinyl, verdensherredømme … og lidt om rumfart. Under mit besøg i den hangar på Refshaleøen, hvor de bygger rumskibet, tog jeg dette billede.

Et uddrag af interviewet blev senere bragt i MetroXpress i anledningen af, at deres prøveopsendelse var en succes - klik her for at læse artiklen

Joi Ito
Til #2/2011 interviewede jeg den japanske aktivist, entrepreneur og venture capitalist Joi Ito. Mødet fandt sted på Phoenix Hotel, på bagsædet af en bil og på Noma. Resultatet blev trykt under titlen “Det er sværere for folk at angribe dig, når du er transparent”. Klik her for at læse interviewet på Scenarios hjemmeside.

Kevin Kelly
Min første opgave for Scenario var at interviewe teknologiguruen Kevin Kelly, som blandt andet har skrevet bogen “Out of Control”, der blev grundpensum for folkene bag Matrix-filmene. Artiklen hed “Jeg ville ikke lave noget som helst på papir” og var at finde i Scenario #3/2010. Klik her for at læse en smagsprøve på engelsk.

Tags: , ,

“Nye Facader”

Faglig konference i Dansk Arkitektur Center

Hvad
Faglig konference om nye facader i Dansk Arkitektur Center

Målgruppe
Entreprenører, arkitekter, bygherrer og studerende

Min opgave
Idéudvikling, praktisk koordination, presse og web-reportage

Metode
Min kobling af det akademiske med det kreative, skabte en unik og dynamisk dag i Dansk Arkitektur Center. Kombinationen af faglige og sanselige elementer: scenografi, oplæg, taktilitet, lyd og lys og smag. Det er nemt nok at stable et arrangement på benene, men at få det til at sidde i kroppen på publikum – at stimulere dem – er noget andet. Det kræver at det faglige stof smeltes sammen med publikums sanser i en sammenhængende oplevelse.

Efter konferencen stod jeg for den omfattende web-dokumentation til dac.dk: artikler, lyd- og billedcollage og videomateriale. Klik her for at se reportagen (eksternt link).

Jeg havde samme funktioner på Byggeriets Innovations konference “Breaking Boundaries”. Klik her for at læse en reportage fra konferencen (eksternt link).

Til top

Tags: ,

Suzanne Brøgger-web

Udvikling af website

Suzanne Brøgger bad mig udvikle sin hjemmeside, som skulle være ultrasimpel og udelukkende være et vindue for hendes offentlige optrædender, koncerter og foredrag. Intet andet. Som projektleder koordinerede jeg processen, sammensatte teamet og sparrede med parterne omkring udviklingen. Jeg så det som min primære opgave, at sikre et så gnidningsfrit og “uteknisk” forløb for Suzanne Brøgger, som overhovedet muligt.

Til top

Tags: , , , ,

GAFFA

Koncertanmelder og skribent

Noget nær genreløs anmelder og skribent – alsidige ører og versatile øjne. Mere end 15 anmeldelser siden 2007 – herunder er et udvalg.

I november 2011 udkom Prince-bassisten Ida Nielsens andet soloalbum og i den forbindelse interviewede jeg hende til det trykte GAFFA. Klik her for at læse interviewet (eksternt link).

I forbindelse med Princes NPG Arts and Music Festival interviewede jeg hans danske bassist Ida Nielsen. Læs interviewet ved at klikke hér (eksternt link)

I forbindelse med metal-festivalen Copenhell interviewede jeg guitaristen Munky fra det amerikanske band Korn – se klippet herunder

Til top

Tags: , ,

Byggeriets Innovation

Kommunikation, web og events

Fra 2007 til projektets afslutning i 2009 var jeg ansat som kommunikationsmedarbejder i Byggeriets Innovation. Jeg stod for web-administration, presse- og formidlingsarbejde og var kreativ facilitator i forhold til eksterne arrangementer og events.

Konkret: Faglige artikler til byggebranchens mange medier, såvel digitale som trykte, udvikling af konferencen “Breaking Boundaries”, foto- og reportage-opgaver, web-formidling af Byggeriets Innovations formål og aktiviteter samt udvikling af kommunikationsstrategi.

Til top

Tags: , ,

Speciale på Medievidenskab

Akademisk formidling af surrealisme og medier

I november 2009 afleverede jeg mit kandidatspeciale på Københavns Universitet Amager. Her kom min mangeårige interesse for surrealistisk kunst og moderne medier til udtryk i faglig og akademisk forening.

Det jeg så nærmere på er hvordan de virkemidler som surrealisterne gjorde brug af i 30′erne og 40′erne i dag ses fortolket og genbrugt i vores tids film, modefotografi og musikkultur. Med andre ord hvordan emner som eksempelvis liv/død, det forvrængede og fortrængte samt begæret kommer til udtryk hos bl.a. Marilyn Manson, i Guy Bourdins modefotografier og i Disneys film “Destino”.

Den akademiske problemformulering lyder således:

“På baggrund af teorier om begær, affekt og emotion diskuteres appropriationen af de oprindelige surrealisters tematikker i moderne medier: modefotografi, film og musikikoner.”

Efter afleveringen af specialet holdt jeg et specialeforedrag for venner, fagfæller og interesserede, med udvalgte perspektiver og konklusioner. Ikke et akademisk krav, men af egen fri vilje, fordi jeg gerne ville dele mit emne og min passion med folk ud over vejleder og censor.

Til top

Tags: , , ,

Københavns Erhvervsakademi

Undervisningsforløb for internationale studerende

På opfordring fra Københavns Erhvervsakademi (KEA) udviklede og tilrettelagde jeg et fem-dages undervisnings- og workshopforløb i “Event production and project management” for skolens internationale marketing-studerende.

Forløbet var en blanding af kreativitets- og idéudviklingsøvelser, diskussion, praktiske opgaver, filmklip og anden inspiration. Primært inden for musik, mode og medier. Og en anelse teori, baseret på udvalgt litteratur om event og projektledelse.

Til top

Tags: , , ,