Primo 2012 er SAMDATA\HK og Stimuli påbegyndt et samarbejde, hvor jeg fungerer som it-fagforeningens eksterne eventkonsulent. Opgaven er at udvikle, facilitere og realisere mere end 100 arrangementer og aktiviteter på landsplan for medlemmerne samt at skabe konceptet for SAMDATA\HK’s stand, som skal bruges på flere uddannelsesmesser.
I forhold til messestanden skal jeg eksperimentere med og udvikle standens fysiske form samt indholdet. Det vil sige aktiviteter, eksterne ressourcer og gæster etc. Altså standens udtryk. I forhold til medlemsarrangementerne er jeg ansvarlig for den kreative idéudvikling, praktik og koordination. Alt sammen i forhold til profil, strategi og målsætninger.
Projektet udvikles i samspil med SAMDATA\HK’s formand Pia Brade, faglig sekretær Jeppe Engell samt sekretariatet.

























