“Kollektion” er min debut. Udgivet i mit alias Peer, men opfundet, skrevet, fotograferet, komponeret og produceret af mig selv, med bidrag fra andre musikere, fotografen Peter Hartley m.fl.

Hybridværket består af 162 siders trykt materiale med fotografier, noveller, sangtekster, poesi etc. samt en musik-cd med rock, elektronika, elektropop, komposition med mere.

Musik og ord, et sammenskudsgilde i lyd, ord og billeder. Musikken følger ordene, skriften supplerer musikken.

“Kollektion” har modtaget støtte fra Statens Kunstfonds Rytmiske samt Klassiske Tonekunstudvalg, fra KODA samt Dansk Artist Forbund og designbureauet Umano.

Uddrag af forordet: “Kollektion er et møntindkast. Her skal være plads til egne fremhævninger, udvalg og læsninger: En kollektion vækkes til live, når man tager den på. I den optik er vi alle mønter, som har værdi, når vi betjener os af de møntindkast, vi møder på vores færd.”

“Kollektion” kan købes på bl.a. iTunes eller direkte fra kilden eller lyttes på Spotify.