Jeg tilbyder professionel assistance med at realisere kreative projekter og er spidskompetent i at sætte et projekt på skinner, forbinde menneskene omkring det og lede det i mål. Med andre ord at indfri ambitioner eller strategier – fra A til B til Z. Jeg er både idéfyrværkeri og eksekverende maskineri. Fra tegnebrættets drømme til premiere.

Jeg har løst opgaver for bl.a. Dansk Arkitektur Center, Roskilde Festival, HK Danmark, Aarhus Festuge, Cinemateket, Institut for Fremtidsforskning etc. Her er fire eksempler på opgaver jeg har løst:

Fuldmånekoncert i Athen
En ambitiøs idé som blev en succes med tv-optræden, fuldt hus og gode anmeldelser. To koncerter i Athen med et tværnationalt team af kunstnere. Jeg konceptudviklede, stod for projektledelse, økonomi og fundraising, praktik, kunstneriske valg og var hub for alle medvirkende: ensemble, arrangører, partnere etc. Læs mere via link nederst.

Fransk særarrangement i Cinemateket
Cinemateket emmede af fransk stemning til det udsolgte særarrangement “En bid af Paris”: foto-foredrag, coq au vin-middag og stumfilms-koncert med importerede musikere fra Lyon. Jeg stod for idéudviklingen og arrangementet blev udviklet i samspil med Cinematekets programredaktør. Læs mere via link nederst.

Workshop for HK Privat
HK Privat fik topevalueringer fra deltagerne ved weekend-workshoppen om karriereudvikling, personlig og faglig udvikling. Jeg stod for at udvikle konceptet, definere indholdet til weekenden og for den praktiske afvikling. Læs mere via link nederst.

Skumringskoncert til Aarhus Festuge
Under Aarhus Festuge blev Skt. Nikolaj Kirkes smukt oplyste kirkerum fyldt med kærlighedssange på seks sprog og oplæsning tilsat musik. En skræddersyet koncert, som musikmagasinet Gaffa gav fire stjerner i en begejstret anmeldelse. Jeg stod for koncept, PR og synlighed samt koordination. Læs mere via link nederst.

Opgaver jeg kan løse: Kreativ projektledelse og -udvikling, fundraising, kommunikation, iscenesættelse, involvering/samarbejde og procesfacilitering.

Jeg kan både ansættes og hyres på projektbasis, deltid eller fuldtid.