Albummet Mezzosphere udkom samtidig med romanen Ti, tyve, tredive. Bogen er en skæv og surrealistisk historie om drengen Eddie og albummet består af ni musiknumre på tværs af elektroniske, klassiske og rytmiske skel.
Albummet, som er produceret af Noah Rosanes, er skabt ud fra en række dogmer. Første single, Euphoria, er lavet udelukkende med vokal: alle elementerne i musikken stammer fra Per Blochs stemme. Selv stortrommen. På albummet medvirker blandt andre Mani Spinx, Casper Meinhardt fra F.U.K.T., harpenisten Sandra Sohn og hele fem kvindestemmer på fem forskellige sprog, på stemmecollagen 10/20/30, som er en reference til romanen Ti, tyve tredive.
Musikmagasinet Gaffa skriver i deres anmeldelse:
“Folk med interesse for synth, electronica og/eller skæv popmusik bør ganske bestemt give albummet et lyt.” GAFFA ★★★★
Musikbloggen Unison kalder albummet ekstatisk og hyperaktivt og konkluderer at den legende tilgang betaler sig. UNISON ★★★★
Køb Mezzosphere
Mezzosphere udkommer som digitalt download, via streamning samt i 150 eksemplarer på vinyl med stofomslag i ti forskellige farvevarianter, som er udviklet sammen med tekstilproducenten Kvadrat og Designbolaget.
Albummet er også tilgængeligt via streamingtjenesterne og på Per Blochs hjemmeside, som også er eneste sted man kan købe vinyl-udgaven.
Seneste kommentarer