Den dansk-svenske danse-duo Lava Markusson og Michael Tang har lavet en video til den islandske sang, Augnsamband fra Kokoro-albummet. Uden at de kendte ordenes betydning eller vidste at titlen betyder ‘Øjenkontakt’, har de skabt en koreografi og video, som passer nærmest helt magisk til sangens fortælling om at være til stede i nuet.

Kontakten til Lava Markusson og Michael Tang opstod efter en børnedanseforestilling i Nuuk, som ledte til at de lyttede til sangene på Kokoro. Michael Tang fortæller:

“Det der fangede os ved Augnsamband var det tunge og bestemte beat og kontrasten med en fragil vokal og nænsomme lyde. Vi fik følelsen af at være i et lukket rum under vandet, derfor bestemte vi, at dette element skulle have en stor plads i filmen.”

Lava Markusson, som ud over at danse i videoen også har instrueret, uddyber:

“Bevægelserne i filmen er mest improvisation. Vi har arbejdet med tyngde og blødhed i konstrast til hastighed og skarphed. Det var vigtigt at finde spændende kameravinkler, som giver en anden dimension til bevægelserne. Musikken er en meget vigtigt del af skabelsen, når jeg klipper og jeg forsøger at følge eller gå imod musikken på en så dynamisk måde som muligt.”

Filmen er indspillet og produceret i Malmö og deraf dens titel.